Digital kultur er mere end læringsspil!

Af Steen Søndergaard

–

It og medier har været på dagsordenen i skolen i mange år og der er fx opsat interaktive tavler i mange klasseværelser også i indskolingen. Og inden for det sidste år er digitaliseringen nået til de danske daginstitutioner i så stor udstrækning at op mod halvdelen af institutionerne har anskaffet sig iPad’s eller andre tablet computere[1].

Desværre ser vi ofte at disse vidundere bliver brugt som brugt som adspredelse til børnene, enten som belønning for at de har været gode til at deltage i de planlagte aktiviteter, hvorefter de får lov til at hygge sig med iPad’en henne i sofaen. Eller også bliver den brugt til at få ro på i dagligdagen, og hvis fx en gruppe drenge bliver for larmende, så kan de blive rolige igen, hvis de sidder henne i sofaen og leger lidt med iPad’en. Og vi ser at i mange af de institutioner, hvor man ønsker at bruge de nye værktøjer pædagogisk, nøjes man med at benytte forskellige læringsspil.

Det nyeste læringsspil jeg har downloadet til min iPad, lærer, ifølge programmørerne, børn at få øjenkontakt, ved at der vises ansigter på skærmen og i et kort øjeblik står der et tal i øjnene. Hvis ”spilleren” så taster det rigtige tal, samles der 2 $ pr rigtige svar, der kan bruges til at købe møbler til et virtuelt dukkehus. Spillet er både kedeligt, og bygger på en meget maskinel opfattelse af læring. En læringsforståelse der på ingen måde ligger i forlængelse af nyere læringsforståelser som fx OECD præsenterede på KL’s Skolerigsdag i 2013, nemlig at fremtidens læring er social og ofte samarbejdsorienteret.

Digital kultur er et begreb der er ved at være udbredt i forbindelse med ændringen af pædagogikken, så den tager højde for børnenes interesse for brugen af de nye digitale teknologier men også ønsker at udnytte mulighederne i de nye digitale værktøjer i den almene didaktiske og pædagogiske praksis, og dermed inddrager dem som mulighed i børnenes leg og kreative udfoldelse.

De nye teknologier giver mange muligheder for umiddelbare kulturelle udtryk i en teknisk kvalitet der tidligere kun har været muligt for den professionelle, så som at lave film i en kvalitet der kan ses på en stor skærm eller sætte musikstykker sammen på en computer, hvilket dog ikke er det samme som, at øvelse og talent bliver overflødiggjort, men med de mange nye app’s bliver det er lettere at komme i gang.

Der kommer hele tiden nye gode programmer (app’s), og det er ikke muligt at præsentere bestemte app’s i denne korte artikel, da de måske ikke længere er tilgængelige når dette læses, og da der sandsynligvis er kommet nyere og smartere app’s på markedet. Men det er ikke svært at finde hjemmesider der præsenterer app’s til de forskellige systemer, og her kan man også finde præsentationer af de forskellige kreative app’s.

Mange yngre børn og deres forældre synes godt om app’s, hvor børnene kan farvelægge præ-tegnede motiver med præ-definerede farver, og de er både sjove og gode til at komme i gang med at bruge iPad’en. Men hvorfor stoppe der, når nu der findes et utal af forskellige app’s, hvor børnene på lige fod med de voksne kan udfolde deres kreativitet. Gennem billeder kan selv de yngste børn udtrykke hvad de oplever i dagligdagen, og der findes et utal af app’s hvor børnene umiddelbart kan redigere i billederne og indlægge stemning på billederne gennem brug af filtre. Og der er app’s hvor der kan lægges lyd på billederne, så børnene kan fortælle om hvad de vil vise med billedet, og endnu andre app’s kan bruges til at indføje tekst på billederne. IPad’s kan også bruges til at optage videofilm, og der er let tilgængelige app’s til redigering at disse film. Endelig findes der også app’s hvor billeder, lyd, video og tekst kan kombineres.

En app som Puppet Palls, der i bund og grund er en traditionelt kukkasse dukketeater simulator er en let måde at komme i gang med at lave dukkefilm er efterhånden ret udbredt i både skoler og dagtilbud, og er et ganske udemærket sted at lade børnene begynde med selv at skabe fortællinger. Men med inspiration fra de voksne, bør børnene støttes til at eksperimentere med mere komplekse udtryksformer.

IPad’en er blevet berømt på den lette tilgang til billed- og filmredigering, man den er også god til at komme i gang med at udfolde sig musisk, og med iPad’en har man altid et klaver eller andre instrumenter lige ved hånden. Mange børn har mistet interessen for at spille et instrument inden de er kommet rigtigt i gang, da det kræver at man øver sig i rigtigt mange timer, før det lyder tåleligt. Men med forskellige synthesizer app’s kan man hurtigt komponere og udføre musik der ikke lyder forfærdelig. Og igen må de være pædagogernes og lærernes opgave at inspirere børnene til at gå videre og lære at beherske et instrument.

Børn kender til teknologierne og lærer hurtigt teknikkerne, så den gode brug af iPad’s i undervisningen og i den pædagogiske praksis, behøver ikke længere at handle om at lære at kunne tage billeder, indspille musik, indtale lyd eller klippe i film, men iPad’en skal inddrages i den daglige pædagogik og i den daglige undervisning til børnenes leg og kreative produktion. Og det er i forhold til udvikling af indholdet, børnene har brug for voksen sparring.

[1] I denne artikel benytter jeg ordet iPad om alle tabletcomputere, smartphones og iPod’s der alle gå på nettet og hvor der samtidig er mulighed for at installere forskellige programmer dels fordi det er lettere men også fordi iPad’en er den mest udbredte i institutionerne.

Denne artikel er tidligere publiceret som: Søndergaard, S. (2013) Digital kultur er mere end læringsspil!I Børn Kunst Kultur – i en hverdag der dur. Inspiration til pædagoger, lærere, kunstnere og kulturformidlere. Kulturstyrelsen.

Tilgængelig på: http://slks.dk/publikationer/publikationsarkiv-kulturstyrelsen-2012-2015/boern-kunst-kultur-i-en-hverdag-der-dur/